Ormekur til hund

Orm hos hund er en endoparasit, som lever inde i hunden. Hunde kan også have andre parasitter, som ikke betegnes som orme. Ormene kan befinde sig forskellige steder i hundens krop, og alle orme befinder sig på et tidspunkt i hundens tarme.

De mest almindelige typer orm her i Danmark er:

– Rundorm, herunder spolorm, hageorm og piskeorm
– Bændelorm
– Hjerte-lungeorm, herunder fransk hjerteorm og lungeorm

Har du mistanke om at din hund har orm, så kontakt dyrlægen.

Hunde bliver smittet med orm, ved at ormeæg eller ormelarver bliver udskilt med hundens afføring og derefter optages af fx. en anden hund, som har været i kontakt med den orme-inficerede afføring.

Smitten kan også opdages gennem en mellemvært som fx. fugle, mus eller snegle og hvalpe kan få smitten (spolorm) som foster eller gennem moderens mælk.

Ormeæg er ret robuste og kan leve i omgivelserne de bliver udskilt i, i mange år. Det er derfor svært at komme ormene til livs. Specielt i kenneler og pensioner.

Symptomer på orm kan være mange, og det er ikke altid man kan se det med det blotte øje.

Det kan være, at du finder orm i hundens afføring eller opkast, du kan se led fra bændelorm i endetarmsåbningen. De ligner små riskorn.

Andre symptomer kan være diarré eller opkast, vægttab, glansløs pels, hoste, oppustet mave, hudproblemer og analkirtelproblemer.

Hvis orme ikke er set med det blotte øje, kan dyrlægen undersøge en afføringsprøve, hvor der kan afsløres om der er æg, larver, led eller hele orm i.

I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at undersøge flere på hinanden følgende afføringsprøver, da ormeæg udskilles med regelmæssige intervaller.

Afføringsprøver kan medbringes til dyrlægen eller tages i forbindelse med undersøgelsen.

Ved mistanke om hjerteorm, kan diagnosen også stilles ved at påvise larver i en skylleprøve fra luftvejene.

I Danmark er ormekur receptpligtig, så det kræver en konsultation hos dyrlægen. Dyrlægen undersøger hunden, tager prøver (med mindre det kan påvises ved undersøgelsen) og så kan dyrlægen udskrive en recept på den ormekur der er egnet til den type orm din hund har.

Ormekure findes i forskellige varianter: ormepiller, ormepasta eller ormemikstur. Hvilken type behandling, hvor mange behandlinger og behandlingslængde varierer hvilken type orm hunden har, og om hunden er ung, voksen eller drægtig.

Hvalpe bliver ofte smittet med spolorm fra deres mor. Enten før de bliver født eller via modermælken. Derfor skal hvalpe jævnligt have ormekur mod spolorm til de flytter hjemmefra.

Tidligere fik alle voksne hunde regelmæssig ormekur. Nu skal der være en form for evidens for at hunden har orm (se ovenstående symptomer), da det at give ormekur for ofte, kan give resistens og at ormekure derfor ikke har nogen virkning.

Derfor er det en god idé at holde øje med hundens afføring og eventuelle symptomer og måske planlægge en afføringsprøve en gang i året, så dyrlægen kan tjekke om den har orm.

Det sker meget sjældent, at mennesker bliver smittet af orm fra hunde, men det kan lade sig gøre.
Smitten sker ved, at man, på en eller anden måde, kommer til at indtage hundens afføring.
Derfor er det primært små børn, der bliver smittet. Ormene er dog afhængig af hunden for at udvikle sig, og smitten vil derfor sjældent udvikle sig til sygdom hos mennesker.